Den syvende ven

Den første ven som kom, var chokeret og sagde:
Jeg fatter ikke du har fået kræft. Jeg har altid syntes, at du
levede så sundt og aktivt.
Han gik. Og på en eller anden måde følte jeg mig fremmed-
gjort og ‘anderledes’.
Den anden ven kom med information om forskellige be-
handlingsmuligheder for kræft. Han sagde: Uanset hvad du
har tænkt dig at gøre - la’ vær’ med at sige ja til kemote-
rapi. Det er gift!
Han gik. Og jeg følte mig angst og forvirret.
Den tredje ven forsøgte at besvare alle mine hvorfor’er
med:
Måske straffer Gud dig for en eller anden synd, som du har begået.
Han gik og jeg følte skyld.
Den fjerde ven kom og sagde til mig:
Hvis din tro på Gud er stor nok, vil Han helbrede dig.
Han gik. Og jeg følte, at min tro var utilstrækkelig.
Den femte ven kom og sagde:
Alting samarbejder mod det bedste resultat.
Han gik. Og jeg var vred.
Den sjette ven kom aldrig.
Jeg sad alene og trist til mode.
Den syvende ven kom, tog mig i hånden og sagde:
Du er vigtig for mig. Jeg bliver hos dig. Dette vil jeg gerne hjælpe dig igennem.
Han gik. Og jeg følte mig elsket.